Et Manus - Seks virkeligheder
Et manus – seks virkeligheder er et hybridværk, der placerer sig et sted mellem klassisk filmfortælling, digitalt kunstprojekt og interaktivt undervisningsmateriale. Projektets overordnede ide er at undersøge og skabe refleksion over det forhold, at form er indhold - at æstetiske valg aldrig er neutrale eller uskyldige. Vi vil altså undersøger hvordan det samme manuskript opleves af seeren, når det valgte formsprog ændrer sig.
Udgangspunktet for projektet er en øvelse, Henrik Højer har lavet på filmuddannelsen Multiplatform Storytelling and Production med studerende fra 4. semester. Her har de studerende skabt tre versioner af det samme manus. Ambitionen med øvelsen var at få de studerende til at reflektere over det forhold, at form er indhold, og at de forskellige iscenesættelsesgreb ikke blot er et lag, der lægges på fortællingen, men tværtimod ér fortællingen, Det lykkedes over al forventning. Her lykkedes det, alene gennem den ændrede placering af kameraet, at skifte genre fra sort komedie til noget, der bedst kan beskrives som en tragedie med tydelige kønspolitiske undertoner. Det er en videreudvikling og professionel version af denne øvelse vi vil lave.
Udgangspunktet for Et manus – seks virkeligheder er et manuskript på ca. halvanden side, der iscenesættes seks gange på forskellige måder. Vi vælger, hvilke iscenesættelsesgreb, der ændres mellem de seks versioner og illustrerer dermed, hvordan kameraplacering, beskæring, bevægelse og klip kan ændre tone, tema og i sidste ende ’budskab’ i en film. Manuskriptet tager udgangspunkt i en tematik, der har fået stor opmærksomhed de seneste år, nemlig tendensen til, at filmiske fortællinger, og ikke mindst i genrefilmen, ofte læner sig op ad nogle ganske fastlåste motiver af kvinden som passivt offer. Som Marie Kjær Themsen skriver i sin anmeldelse af Marina Abromovic-udstillingen Seven Deaths om dyrkelsen af kvinders endeligt i kunsten:
”Der er noget dybt foruroligende over dyrkelsen af kvindens endeligt. Nu er hendes kvindelighed ikke en trussel længere, nu er hun ikke længere farlig eller forførende, nu er hun endegyldig passiviseret. Vold mod kvinder er én af mest dyrkede og elskede motiver i både luitteratur, kunst og opera.” — Information, 20. marts 2026
Projektet er vigtigt fordi det meget tydeligt vil illustrere, hvordan den form vi lægger ned over indhold er med til at forme den oplevelse vi har den og i forlængelse af det, hvordan mangfoldighed i fortællere samt fortællestile kan være med til at bidrage med forskellige perspektiver i medielandskabet. Det vil være umådelig stærkt undervisningsmateriale til filmstuderende, men vil også kunne bruges til at undervisning i generel mediedannelse. Vi har allerede rakt ud til og fået positive tilkendegivelser fra undervisere i gymnasieskolen, samt filmundervisere ved VIA Film og Transmedia samt FilmEU University. På disse uddannelses institutioner vil vi få mulighed for at indsamle empirisk data om seerenes oplevelse, som også kan indgå i fremadrettet undervisning og forskning.
Projektet udemærket sig desuden inden for filmforskning generelt ved det professionelle holds involvering. I meget forskning af virkemidlers indvirkning på seeren, er optagelserne primitivt lavet og er derfor langt fra en faktisk filmoplevelse. Med dette projekt vil hvert projekt kunne stå for sig selv som en filmisk fortælling frem for blot en noget der fremstår som testmateriale.
Værket præsenteres på en hjemmeside i samarbejde med platformen Exposure Notes, hvor de seks versioner hver især udgør en side på den terning, der møder publikum, når de tilgår hjemmesiden. Hjemmesiden indeholder desuden perspektiverende tekster og undervisningsmateriale.
De seks iscenesættelser
01 Statisk indstilling uden klip med fokus på karakter 1
Denne version låser vores perspektiv til karakter 1. Ved at nægte os adgang til den anden karakters visuelle reaktioner, tvinges vi til at sympatisere og identificere os med karakter 1, mens vi skaber en empatisk distance (apati) til karakter 2.
02 Statisk indstilling uden klip med fokus på karakter 2
Ved blot at vende kameraet og fastholde det statiske blik på karakter 2, skifter scenens magtbalance fuldstændig. Nu mærker vi karakter 2's virkelighed, og karakter 1 reduceres til en udefrakommende kraft, vi ikke længere forstår eller føler med.
03 Traditionel dækning – Fortolket af klipper 1.
I disse to versioner er scenen klassisk dækket ind med masser af råmateriale (total-, halv- og nærbilleder). Ved at lade to forskellige klippere forme præcis det samme materiale uafhængigt af hinanden, illustrerer vi den store, men ofte usete magt, der ligger i klippeprocessen. Valget af hvornår vi ser hvem, rytmen og brugen af reaktionsklip vil afsløre, hvordan klipning alene kan ændre fortællingens sandhed og tone.
04 Traditionel dækning – Fortolket af klipper 2
I disse to versioner er scenen klassisk dækket ind med masser af råmateriale (total-, halv- og nærbilleder). Ved at lade to forskellige klippere forme præcis det samme materiale uafhængigt af hinanden, illustrerer vi den store, men ofte usete magt, der ligger i klippeprocessen. Valget af hvornår vi ser hvem, rytmen og brugen af reaktionsklip vil afsløre, hvordan klipning alene kan ændre fortællingens sandhed og tone.
05 Uafbrudt håndholdte kamera
Denne version uden klip skaber et råt, kropsligt og dokumentarisk udtryk, der forhøjer scenens umiddelbare intensitet og giver seeren en følelse af uforudsigelighed og kaos.
06 Det uafbrudte Steadicam
I kontrast til det håndholdte kameras flakkende og menneskelige natur, skaber Steadicam-versionen et flydende, glidende udtryk. Intensiteten er her ikke kaotisk, men derimod voyeuristisk og faretruende. Det føles som et objektivt, ubønhørligt blik, der betragter karaktererne glide mod deres skæbne.
Dette vil resultere i 6 versioner af samme film med vidt forskellige udtryk, som vil illustrere vores pointe skarpt. Vores forhold til den kvindelige hovedkarakter vil ændres. I nogle vil hun fremstå farlig og i kontrol, mens hun i andre I andre fremstår passiv og handlingslammet. I nogle vil vi være på hendes side, mens vi i andre ikke forstår hendes perspektiv. Den form vi giver film påvirker vores oplevelse af dem og det er en vigtig pointe at illustrere, da det i sidste ende vil være med til at skabe en større forståelse for vigtigheden af mangfoldige perspektiver i film og medier.
Nøglepersoner i projektet
Henrik Højer — Projektansvarlig
Biografi: Viceforstander på Krabbesholm Højskole og Filmunderviser gennem mange år
Kvinde (Under afklaring) — Instruktør
Biografi
Iben Søtang — Producer
Biografi
Nikolaj Schou — Filmfotograf
Biografi: Filmfotograf, Ekstern underviser ved VIA Film og Transmedia samt FilmEU University og indehaver af Exposure Notes
Sebastian Thinggaard — Manuskriptforfatter
Biografi
Kasper Møller Rask?? — Konsulent
Biografi
Interesserede uddannelsesinstitutioner
- FilmEU University
- VIA Film og Transmedia
- Gymnasier